Og det er noget der sker hver gang…. Når jeg skal have pasta, og det skal jeg forholdsvis ofte, gryden koger og jeg står med pastapakken i hånden. Så ved jeg godt hvor meget jeg kan spise, så det er den mængde jeg koger. Logisk nok.
Når pastaen er færdigkogt har jeg det på samme måde og blander den gerne i sovsen og serverer det hele.
Hver gang er resultatet at jeg simpelthen ikke kan spise op! Der er for meget – der er til 1½. For nylig blev jeg så gal over det, at jeg gemte den rest der var til dagen efter.
Jeg lavede så en ostesauce af hvad jeg lige havde. I store træk:
100 ml. hvidvin
1 isterning kraftig hønsefond
- koges ind til meget lidt
Revet ost (hvad du har, og hvad du kan lide) ca. 60 gram i alt til sådan en lille portion.
Vend den revne ost med et lille drys Maizena og put den i gryden
Smelt osten, mens du rører hele tiden. Når saucen er glat tilsættes en skefuld mascarpone, samt evt lidt mælk eller fløde.
Hæld ostesaucen over pastaen og bank lidt med det så saucen bliver fordelt. Giv det hele rigeligt med friskkværnet sort peber, og drys lidt revet parmesan på toppen.
I ovnen ved 200 grader C i ca 10 minutter, og så er der frokost.
Det smagte simpelthen så godt, og tog ikke mange minutter at lave.
Bon appetit







Det har jeg prøvet rigtigt mange gange, så det kender jeg
uhm det ser helt vildt dejligt og rustikt ud! Mums, tak for tippet til resterne og ha en dejlig uge