Denne opskrift er så nem at alle kan være med (og jeg har faktisk fulgt opskriften). Der har jo været meget “hype” omkring Grill landsholdet på det seneste – og det har været sjovt. De har sendt nogle geniale og meget underholdende indslag hjem.
Een af grill-gutterne – Kim – har sin flotte blog, og det er derfra jeg har opskriften:
700 g. stærkt hvedemel
300 g. fint durummel
1 spsk. fint salt (havsalt er at foretrække)
½ tsk. tørgær
700 ml. lunkent vand
Bland og lad det stå! Nogle timer, eller natten over – eller hvordan det nu passer dig
Ud på bordet – drysset med lidt durum mel – med det. Og “skub” så dejen lidt ind under sig selv et par gange – lidt svært at beskrive, jeg må have en model til at udføre det en dag, for et par billeder ville nok være godt.
Og så hakker man egentlig bare dejstykker ud i passende størrelser.
De skal så værpes (jysk udtryk) over på en plade, og lige have lidt ro, inden de kommer i ovnen.
Som så ofte før – så brug en ovn der er varm. Ikke så brandvarm som andre gange – bare 240 grader C, men sørg for at den lige har været der i mindst 10 minutter, før du sætter bollerne ind. En kop vand i bunden af ovnen, og så skal de bare have til de er færdige.
I den originale opskrift er de meget lyse, jeg ville gerne have lidt mere farve, og måske lidt skarpere skorpe, så mine har fået til de er “gyldne”. Ca 12 – 15 min.
Det dufter af hvedebrød i hele huset, og jeg er bare vild med durum-brød. Selv uden lang hævetid, har det bare en fantastisk smag. Jeg synes denne opskrift er ret overkommelig fordi man egentlig kan lade dejen hæve så længe man vil, bare det er over ca. 6 timer som tommelfingerregel. Alt afhænger jo af temperatur og luftfugtighed – men, jeg tror ikke man går helt galt i byen med den tommelfingerregel.
En vigtig ting, som den originale opskrift nok mangler, er at man skal pille snitterne i mindst 10 minutter efter de er kommet ud af ovnen. Ellers brænder man sig…
Bon appetit








Wow nogle grillbrød, så har resten af middagen da noget at leve op til. Ha en dejlig aften!
Hej Lotte, tak for i går -det var hyggeligt og tak for fantastisk brød:-) jeg skal gerne være håndmodel for fotografering af din fremgangsmåde med foldningen:-)
Vi snakkes. Knus
Tak
)
@Britt – vi laver en aftale. Super fedt, at du vil hjælpe
)
Pingback: Nu med fuldkorn – no knead ciabatta | Degn's Cuisine